Wowsadler v. Fys AK

Handelsbetingelser

Alt det med småt

Forud for et sadelkøb indgår en demo, som koster 1400kr plus kørsel (Jylland) Spørg for priser for andre dele af Danmark. Demoen betales uanset om der købes en sadel eller ej.

Der skal afsættes minimum 2 og maksimalt 3 timer til en demo. Der må meget gerne være en underviser/behandler mm. til stede.
Hesten skal kunne rides i skridt og trav (letridning) og være halt og sygdomsfri.
Sadlen justeres imens, der rides.
En demo kan ikke gennemføres, hvis vejr/lys og bundforholdene er uegnet til ridning eller forhandleren pga. disse ikke kan vurdere hest/rytter/ sadlen. Det tilrådes derfor, at der er et ridehus til rådighed med god belysning.

Der stilles en demosadel til rådighed for køber i 7 dage, hvorefter den, returneres på købes risiko og regning. Sadlen er i prøveperioden kundens ansvar og skal returneres i samme stand, som den er udleveret. En demosadel har en værdi på 32.000kr

Evt. skader og mangler erstattes af kunden.

Er der behov for yderligere justeringer af sadlen i prøveperioden, betales der kun for kørsel medmindre andet er aftalt med forhandleren.
Der tages forbehold for at en demo ikke kan føre til en udlevering af en demosadel, hvis rytterens og hestens dimensioner ikke tillader dette. Det anbefales at møde op hos forhandleren inden en demo og afprøve sadlerne på bukken.
Der tages forbehold for, at forhandleren kan afslutte en demo, hvis hun vurderer, at hesten fysisk eller mentalt ikke er i stand til at bære en sadel / rytter.
Ved afbrydelse af en demo fra forhandlerens side, betales der kun for kørsel.
En standard WOW sadel koster 32.000kr inkl. cover, demo, kørsel samt tilpasning ved levering af sadlen.

Der udfærdiges en bestillingsseddel, som underskrives af kunden. Bestillingssedlen fremsendes til kunden sammen med første faktura.
Evt. design, som ikke er på bestillingssedlen, men som ønskes tilføjet på ordren, har et gebyr på 1000 kr. plus prisen for designet. Der tages forbehold for at ikke alle ændringer, efter ordren er lagt, kan laves.
Der betales et depositum på 16.000kr ved bestilling, som ikke refunderes.

Der opkræves yderligere 16.000kr plus evt. pris for design og ekstra ordre, når sadlen går i produktion.
WOW sadler som har tilvalgt design, tages ikke retur. 

Tilpasning af en WOW sadel koster 1000kr plus kørsel.
Ved reklamation af en tilpasning, skal dette ske på stedet eller senest to døgn efter endt tilpasning. Dette skal gøres skriftligt og med dokumentation med billeder og video.
I en tilpasning er ombytning af kopfjern og justering af Flair samt evt. udskiftning af defekte skruer inkl.
Sadlen må ikke behandles med produkter, der indeholder olie eller kemikalier.
Benyttes der ”Up And Over” stigremme SKAL, der benyttes sikkerhedsstigbøjler.
Evt. skader på hest, rytter eller sadel, er rytterens/ejerens ansvar.

CVR 32234291

Scroll to Top